EU's værdier

Demokrati, ligestilling og menneskerettigheder. Sådan lyder nogle af EU’s grundlæggende værdier, og dem skal landene overholde. 

Blurred people going by bike in Copenhagen, with Christiansborg palace on background. Many persons prefer biking instead of taking car or bus to move around the city. Urban lifestyle concept - Fotograf William Perugini
Større


Hvis et land vil optages i EU, skal det opfylde en række Københavnskriterier. Det betyder ikke, at man skal være københavner; de er døbt sådan, fordi de blev vedtaget i København i 1993. Kriterierne garanterer, at potentielle medlemslande for eksempel sikrer demokrati og menneskerettigheder. 

I 1993 var der kun 12 lande i EU, og deres repræsentanter var i juni måned samlet i København til møde i Det Europæiske Råd. Her diskuterede de bl.a., hvordan de skulle forholde sig til de mange nye lande, som ønskede et medlemskab. De 12 lande blev enige om følgende optagelseskrav:

  • Landet skal have fungerende domstole, et parlament og en offentlig administration, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.

  • Landet skal have en markedsøkonomi, hvor virksomheder er vant til at konkurrere om at sælge deres varer og tjenesteydelser, så de kan tåle konkurrence fra virksomheder, der allerede er i EU.

  • Landet skal tilpasse sin lovgivning til EU’s regler (som fylder cirka 120.000 sider), og efterfølgende skal det være i stand til at kunne overholde dem.

Artikel 49: "Enhver europæisk stat, som respekterer værdierne i artikel 2 og forpligter sig til at fremme dem, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. […] De kriterier for medlemskab, som Det Europæiske Råd er nået til enighed om, skal tages i betragtning".

Artikel 2: "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd". 

Læs mere om krav til ansøgerlande (eu.dk)

EU sagde nej til Marokko og måske til Tyrkiet 

Tyrkiet og Marokko afleverede begge en ansøgning om medlemskab i 1987. Marokko fik at vide, at landet ikke er en europæisk stat og blev ikke godkendt som kandidatland. Det gjorde Tyrkiet derimod - 17 år senere.

Tyrkiet blev godkendt som kandidatland i 2004, men landet har stadig problemer med at leve op til københavnskriterierne, særligt bestemmelserne om, at landet skal have stabile og uafhængige institutioner, der sikrer menneskerettigheder, demokrati og en retsstat.

Vanskelighederne blev aktualiseret efter et fejlslagent kupforsøg i juli 2016 mod Tyrkiets præsident Erdogan. Efter kupforsøget anholdt og afskedigede Erdogans regering tusindvis af militærfolk og offentligt ansatte - blandt andet mange dommere. EU udtrykte i en fælles erklæring bekymring over udviklingen i Tyrkiet, som også har svært ved at leve op til det tredje københavnskriterium. Det handler om, at Tyrkiets love skal leve op til europæiske standarder.

Forhandlingerne om Tyrkiets medlemskab fortsætter. EU og Tyrkiet holdt i marts 2018 et topmøde, som handlede om det fremtidige forhold mellem de to parter.

Gud kom ikke med i traktaten

I midten af nullerne forhandlede EU-landene om at ændre Traktaten om Den Europæiske Union. Polen, Italien, Malta, Litauen, Portugal, Slovakiet og Tjekkiet ønskede, at traktaten skulle indledes med en henvisning til Europas kristne kulturarv.

Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland, Belgien og Frankrig var imod at blande religion ind i det politiske samarbejde. Kompromiset blev en mere brede formulering om Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv - og derfor indledes Traktat om Den Europæiske Union sådan her:

[EU’s medlems …] har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelighed og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten, […]

EU har atombombe-artikel

Blåt flag med stjerner
Større


Internationale aftaler indledes normalt med en begrundelse for, hvorfor aftalen er indgået. Det gælder også EU's traktater. Her står, at samarbejdet er inspireret af en række universelle værdier som f.eks. det enkelte menneskes ukrænkelighed.

Hvis et medlemsland ikke overholder EU’s værdier, kan det få konsekvenser for landet. Det kan for eksempel miste sin stemmeret i EU’s institutioner. Det er bestemt i Lissabontraktatens artikel 7. Artiklen kaldes også i spøg for ”atombomben” på grund af dens vidtrækkende konsekvenser. 

Inden artikel 7 aktiveres forsøger EU dog altid at løse konflikter gennem en tre-trins-raket: Først kommer Kommissionen med en vurdering af sagen, dernæst med sine anbefalinger til en løsning og til sidst overvåger man, om medlemslandet adlyder Kommissionens anbefalinger.

Ungarn og Polen afprøver grænser 

Ungarn er et af de medlemslande, der i løbet af de senere år har udfordret spillereglerne. I 2012 vedtog landets parlament ændringer, som både EU, FN og Europarådet har udtrykt stærk bekymring for. Landets lovgivning kritiseres for at konflikte med blandt andet foreningsfrihed, fri bevægelighed og ligestilling mellem EU-borgere.

Europa-Parlamentet har ved en afstemning vedtaget en fælles beslutning – en resolution – der lyder, at den ungarske situation udgør en klar risiko for krænkelse af EU’s grundlæggende værdier. 

EU-Kommissionen har indledt to traktatkrænkelsessager mod Ungarn. Hvis landet fortsætter med at krænke traktaten, så kan EU-Kommissionen vælge at hive Ungarn for retten ved EU-Domstolen.
 

EU-Kommissionen indleder traktatsag mod Polen

I juli 2017 indledte EU-Kommissionen en traktatbrudssag mod Polen, blandt andet fordi landet beskyldes for kønsdiskrimination. Polen har nemlig bestemt, at kvindelige dommere skal gå på pension, når de er 60 år gamle, mens deres mandlige kollegaer kan vente, til de er 65 år.

Europa-Parlamentet mener også, at Polen overtræder EU’s værdier ved at have for tætte bånd mellem domstol og regering samt en politisk kobling til statsmedier. Det truer retsstatsprincippet i landet.

Derfor har et flertal af medlemmerne i Europa-Parlamentet anmodet Rådet om formelt at aktivere artikel 7, som slår fast, at en medlemsstat groft overtræder EU’s værdier. Rådet har endnu ikke vedtaget noget i relation til Polen. 

Artikel 7: "… Rådet [kan] med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af traktaterne på den pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser". 

Læs mere om EU's muligheder for at ekskludere et land

Hvad samarbejder landene i EU om?

Stillads med EU-flag henover
Større


EU’ traktater beskriver- lidt firkantet sagt - kun to ting: Nemlig hvad landene skal samarbejde om, og hvordan beslutninger skal tages indenfor hvert af de pågældende områder.

Medlemslandene har valgt at samarbejde på tre forskellige niveauer.

Skema over EU's kompetencer


Hvor skal beslutningerne tages? 

Der er ikke nogen logisk eller naturgiven måde at fordele kompetencerne på, når forskellige stater skal indgå i et fællesskab.

Nogle områder giver dog hurtigere gevinster for staterne - for eksempel en toldunion eller et samarbejde om fiskeri. Østersøen ville hurtigt blive fattig på fisk, hvis danske og svenske fiskere i farvandet fangede alt, hvad de overhovedet kunne.  

I et sådan tænkt eksempel ville forholdene ikke blive bedre, hvis danskerne strammede regler for, hvor mange fisk danske fiskere måtte fange, hvis ikke også svenskerne fulgte efter.

Regler for fiskeri kræver som udgangspunkt, at alle relevante stater enes – og ud fra den forståelse har EU givet EU enekompetence for fiskeriet (bevarelse af havets biologiske ressourcer). 

EU lovgiver ikke om hvad som helt

Der er også områder, som EU ikke kan lovgive om, og som medlemslandene alene er ansvarlige for. Det drejer sig for eksempel om:

  • Fordelingspolitikken, dvs. hvem der skal betale hvor meget i skat
  • Velfærdspolitik, f.eks. ældrepleje, børnehaver og folkeskoler
  • Boligpolitik
  • Kommunale spørgsmål
  • Indretningen af politi og forsvar
  • Folkekirken

Selv om EU for eksempel ikke kan lovgive om folkeskolen, så har en tjekkisk pige dog ret til at gå i skole i Danmark, hvis hun flytter hertil med sine forældre. Forbuddet mod diskrimination er et eksempel på en EU-regel, som gælder på tværs af politikområder.

Samtidig skal beslutninger, som påvirker dig, tages så tæt på dig som muligt – det er indholdet i EU’s såkaldte nærhedsprincip. EU skal derfor ikke lovgive, hvis beslutningen lige så godt kan tages i Danmark.

Alle forslag til EU-love indledes derfor med en beskrivelse af, hvorfor det er nødvendigt at lovgive på EU-niveau (det gælder alle områder under delt kompetence).

Du skal bestemme mest muligt over dit liv. Derfor skal beslutninger, som påvirker dig, tages så tæt på dig som muligt – det er indholdet i EU’s nærhedsprincip.

EU skal derfor ikke lovgive, hvis beslutningen lige så godt kan tages i Danmark. Alle lovforslag indledes derfor med en beskrivelse af, hvorfor det er nødvendigt at lovgive på EU-niveau (det gælder alle områder under delt kompetence).

Senest opdateret: [19.03.2018]
Sideansvarlig: Bodil Marsden

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37