Lærermateriale til tema om Europaudvalget

Større


Velkommen til dette nye undervisningssite med inspiration til EU-undervisning. Dette første af i alt 7 EU-temaer omhandler den danske EU-beslutningsproces med fokus på Folketingets Europaudvalg.

Undervisningsmaterialet giver forslag til lektionsplaner (som link), der er gradueret efter estimeret tidsforbrug i EU-forløbet.

Det er også muligt blot at anvende elevspørgsmål og elevøvelser (som link) som et katalog til inspiration.

Minimum-versionen (ingen elevforberedelse) - 1 modul af 90 min 

  • Se film på hjemmesiden sammen på klassen   
  • Giv eleverne tid til at læse den korte tekst på hjemmesiden
  • Gruppearbejde omkring elevspørgsmål (som link) til temaet
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene og formålet med den danske EU-beslutningsproces. 


Medium-versionen (med elevforberedelse) - 2 moduler af 90 min

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden (som link) 
  • Se film på hjemmesiden sammen på klassen
  • Gruppearbejde omkring elevspørgsmål (som link) til temaet
  • Vælg 2-3 af de foreslåede elevøvelser (som link) foreslået på hjemmesiden
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene og formålet med den danske EU-beslutningsproces samt forskellene på de forskellige landes tradition for EU-koordination.

Ekspert-versionen (med elevforberedelse) - 3-5 moduler af 90 min

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden (som link) + supplerende andet lektie (se forslag her - link) fordelt på de enkelte moduler
  • Se film på hjemmesiden sammen på klassen og diskuter indholdet efter hver film
  • Gruppearbejde omkring elevspørgsmål (som link) til temaet
  • Vælg 4-6 af de foreslåede elevøvelser (som link) foreslået på hjemmesiden
  • Gruppearbejde, hvor eleverne i grupper af 3-4 arbejder med hver deres forhandlingsoplæg (som link). Opsamling kan enten være præsentationer for hele klassen eller som matrixgrupper, hvor en person fra hver gruppe præsenterer gruppens arbejde og forståelse af forhandlingsmandatet overfor repræsentanter fra de øvrige grupper
  • Opsamlende klassediskussion om formålet med den danske EU-beslutningsproces samt forskellene på de forskellige landes tradition for EU-koordination
  • Evaluering af forløbet og dialog om prioriteringen af de efterfølgende 6 temaer.
 

Præsentation af temaet  

  • Indled evt. med gammelt citat af Jacques Santer/ Morten Knudsen om EU’s beslutningsproces: der er X antal medlemmer af EU, der skal blive enige, og så skal det danske parlament spørges (det er sjovt formuleret)
  • Folketingets Europaudvalg er en historisk konstruktion, der er unik (”Markedsudvalget”)
  • Europaudvalget er et lille ”mini-Folketing”, der har specialiseret sig i EU-politik
  • Europaudvalget er den parlamentariske kontrol af den danske EU-beslutningsproces og dermed parallel til Europa-Parlamentet i EU-beslutningsprocessen.
  • Europaudvalget eksisterer fordi Folketinget afspejler et flerpartisystem, hvor der relativt ofte er mindretalsregeringer
  • Det at Regeringen har mandat fra Europaudvalget sikrer en meget effektiv efterfølgende implementering af EU-direktiver i dansk lovgivning 
  • Europaudvalget sikrer at regeringen har opbakning i Folketinget til den førte EU-politik, og at der samtidig er en vis kontinuitet i den danske EU-politik (undgå zigzag-kurs)
  • Den danske EU-beslutningsprocedure og Europaudvalgets rolle har inspireret en række andre EU-medlemslande til lignende modeller.

Didaktiske overvejelser og muligheder


Sandt eller falsk? 

Holdet deles op, alt efter om de har læst lektien om Europaudvalget og Folketingets rolle i EU’s beslutningsproces eller ej. Dem, der ikke har læst, bliver bedt om at læse. Den gruppe, der har læst lektien, får udleveret en række blanke sedler. På sedlerne skal de skrive et udsagn om Europaudvalget og Folketingets rolle i EU’s beslutningsproces. Udsagnet kan enten være sandt eller falsk. 

Når de ikke-forberedte elever er færdige med at læse teksten, og de forberedte elever er færdige med at skrive forskellige udsagn på sedler, inddeles eleverne i 4-mandsgrupper (eleverne blandes). Grupperne bytter nu sedler med hinanden, så man får en række ukendte udsagn, som gruppen tager stilling til uden hjælpemidler (dvs. uden at kigge i teksten). På hver seddel skrives ”sandt” eller ”falsk”. 

Når alle udsagn er gennemgået, bytter grupperne tilbage, og de retter hinandens bedømmelser. For hver korrekt bedømmelse får gruppen 1 point. Har en gruppe skrevet falsk og tilføjet det korrekte svar, får gruppen 2 point for bedømmelsen.  Antal point tælles op, og vindergruppen kan evt. få en lille gave af læreren.

Tænkeskrivning med debat: 

Vis eleverne et uddrag af en optagelse fra det seneste møde i Europaudvalget. Skriv følgende spørgsmål på tavlen: ”Hvordan og hvor godt fungerer Danmarks EU-beslutningsproces i praksis?”. Bed derefter eleverne om at ”tænkeskrive” på deres computer. Efter 10-15 minutter bedes eleverne om at uploade deres svar i et fællesdokument (fx Googledocs) eller i spørgeskema (fx i lectio). Spørgsmålet kan også varieres med ”Det, der gjorde størst indtryk på mig var … fordi …”. 

Når alle har indsendt deres tekst, deles klassen op i to halvdele, hvor den ene læser hinandens indlæg fra oven, den anden halvdel starter forneden (det sparer tid, at alle ikke skal læse alles svar). Eleverne skal fokusere på at vælge deres faglige favoritbesvarelse. Læreren vælger herefter nogle tilfældige elever (anvend evt. Classtools) og i en klassedialog diskuteres, hvorfor netop disse besvarelser er gode (hvad var det tankevækkende/lærerige ved dem?).


Webquest: 

Udlever en række spørgsmål til eleverne om Europaudvalgets arbejde, som de kan besvare enten enkeltvist eller to og to ved hjælp af EU-Oplysningens hjemmeside. Webquesten kan med fordel indeholde 3 aspekter:

  • Redegørende fakta om Europaudvalget (medlemmer, rammer/regler osv.)
  • Analyserende spørgsmål, der henviser til konkrete dokumenter (aktuelle sager, hvor det fremgår, hvilke argumenter forskellige partier har brugt for/imod en bestemt holdning til et forslag i EU,og hvilke afstemningsresultater, der har været i Europaudvalget). Inddrag fx uddrag af nyeste beretning for Europaudvalget, regeringens seneste forhandlingsoplæg til Europaudvalget og seneste beslutningsreferat fra Europaudvalget
  • Stil også spørgsmål, der kan besvares ud fra forskellige internetsider, der omtaler Europaudvalget, og bed eleverne reflektere over deres kildekritiske brug af internettet (inddrag her sider som Folkebevægelsen mod EU og Europabevægelsen). Der kan evt. samles op på kun de vigtigste spørgsmål til sidst, eller alle spørgsmål kan opklares ved at lade eleverne forklare svaret på hver deres spørgsmål (anvend evt. Classtools for at få så mange elever aktiveret som muligt).


Rollespil: 

Hver elev tildeles en rolle som et medlem af Europaudvalget, og nogle få elever får rollen som ministre, der kommer for at præsentere regeringens holdning til et specifikt punkt, der er på dagsordenen på det kommende møde i Bruxelles. 

Hvis det er et stort hold, kan klassen med fordele deles op i to halvdele, så der er to rollespil på samme tid (helst i separate lokaler).  Eleverne får udleveret information om partiets holdning og får tid til at researche på partiets holdning, inden rollespillet starter. 

Det er vigtigt at eleverne har ordentligt viden om partiets holdning, inden rollespillet begynder, men eleverne bliver bedt om at undgå oplæsning af citater – hellere ”freestyle”, når rollespillet først går i gang, da det giver en mere levende debat.

Kahoot/Jeopardy: 

Del klassen i et antal grupper og lad dem hver udarbejde en Kahoot ud fra en del af den læste lektie om Europaudvalget og den danske EU-beslutningsproces. 

Når alle grupperne er klar med deres Kahoots, gøres alle Kahoot-links tilgængelige, og nu er det tid til, at medlemmerne i de oprindelige grupper kæmper imod hinanden internt om at besvare de andre gruppers Kahoots. 

Fordelen ved denne arbejdsform er, at grupperne først kommer rigtig godt i bund med den del af lektion, de skal udarbejde deres Kahoot ud fra og derefter får godt styr på resten af lektien ved at konkurrere om besvarelsen af de øvrige gruppers Kahoots. En meget lignende øvelse kunne laves i form af en Jeopardy


Speed-dating for ministre: 

Læreren udvælger på forhånd et eller flere Europaudvalgsmøde(r), der skal arbejdes med. Øvelsen forudsætter, at holdet har arbejdet mindst en enkelt lektion med, hvordan Europaudvalget arbejder. 

Bordopstillingen arrangeres, så eleverne sidder i et U eller en cirkel med borde hele vejen rundt. Eleverne bedes sætte sig på hver sin side af bordet, så de kigger parvist på hinanden (der dannes en indercirkel og en ydercirkel). 

Hvert elev-par får tildelt en ministerrolle. Eleverne har ingen lektie for, men får en transskription i begyndelsen af lektionen med den pågældende ministers oplæg til Europaudvalgsmødet samt medlemmernes reaktion på ministerens oplæg. Alle i klassen får således rollen som en eller anden minister. 

Eleverne får nu tid til to og to at læse om ministerens besøg i Europaudvalget og hjælpe hinanden parvist til at forstå teksten (læreren kommer selvfølgelig også rundt). Har man ordblinde elever, kan det være en fordel at bede dem se en video af ministerens besøg, så den ordblinde elev har behov for samme tidsramme som resten af klassen (husk høretelefoner).

Eleverne får også udleveret et skema – enten digitalt eller i papirform – hvor de forskellige ministernavne står i en kolonne til venstre, og der efterlades et stort tomt felt i højre kolonne til de informationer, der skal indsamles, når speed-datingen går i gang. Overskrifterne for skemaet bliver derfor ”Ministernavn” i venstre kolonne og ”Møde med Europaudvalget” i højre kolonne. 

Eleverne kan med fordel udfylde deres egen rubrik parvist, inden speed-datingen starter. Når eleverne har haft tid nok til at undersøge, hvordan ministerens besøg i Europaudvalget forløb, så går speed-datingen i gang. Det er vigtigt, at rotationen af elever sker systematisk, ellers opstår der meget vente-spildtid. Man kan let gøre dette ved at sige, at indercirklen rykker en plads i urets retning, mens ydercirklen bliver siddende. Læreren tager tid og tidtageren vises på projektor, så eleverne kan justere deres forklaringer ind efter tidsrammen.

Eleverne udfylder gradvist deres skemaer, så de ender med fyldte skemaer, når øvelsen er slut. Når indercirklen har været hele vejen rundt, og eleverne kommer tilbage til deres oprindelige makker, har alle elever hørt om alle ministererfaringer. Selve speed-datingen tager altså udgangspunkt i to ministre, der mødes og fortæller hinanden om hvordan deres møde i Europaudvalget gik (hvilke reaktioner fik de? Hvordan håndterede de kritiske spørgsmål? osv.). 

Øvelsen kræver, at læreren på forhånd har fundet 14 ministerroller til en klasse på 28. Vil man gerne begrænse mængden af forberedelse til lektionen, kan man opdele klassen i 2, således at der kun skal skaffes materiale til henholdsvis 7 ministerroller. I givet fald vil speed-datingen foregå i 2 separate cirkler (to lokaler anbefales). 

Når speed-datingen er slut, samles der op i klassen med diskuterende spørgsmål. Der kan evt. skrives på tavlen: ”Diskuter, hvorvidt det er godt for Danmark, at ministrene skal have grønt lys fra Europaudvalget” eller ”Vurder, hvorvidt der er tilstrækkelig demokratisk kontrol med regeringen på Europaudvalgsmøderne”. 

Eleverne kan med fordel få et par minutter til at diskutere to og to, inden klassediskussionen går i gang. Bed dem inddrage de cases, som de lige har samlet information om i deres fyldte skemaer.

 Ministernavn Erfaringer med møde i Europaudvalget
 Minister 1  
 Minister 2  
 Minister 3  
 Minister 4  

3 vigtige/svære: 

Eleverne bedes to og to finde de 3 vigtigste pointer til lektien om Europaudvalget og Folketingets rolle i EU’s beslutningsproces. Dem, der ikke har læst lektien er ikke en del af øvelsen, og de sidder blot og læser teksten mens de forberedte finder pointer. Enten skriver eleverne deres 3 punkter i et fællesdokument, eller (hvis undervisningen skal forgå uden anvendelse af computer) opdeles tavlen op i felter svarende til antallet af par. 

Efter 10-15 minutter udfylder hvert par deres felt med de pointer, de opfatter som de vigtigste. Hvis der kun er få i klassen, der har forberedt sig, kan eleverne naturligvis udfylde individuelt. Hvis eleverne har svært ved at forstå nogle dele af teksten, så kan de konvertere en vigtig pointe til en svær, som de gerne vil have forklaret. Systemet kan bruges fleksibelt, så man kan have 3 vigtige og 0 svære eller man kan have 1 vigtig og 2 svære osv. Eleverne anfører da på tavlen ”Vigtig: …” eller ”Svær: …”. 

Eleverne præsenterer mundtligt deres pointer eller spørgsmål, og klassen responderer. Det er interessant og en del af øvelsen, at eleverne vælgerne forskellige dele af teksten som vigtige, men det er vigtigt, at de begrunder, hvorfor netop de 3 pointer er vigtige at huske. 

Eleverne giver forholdsvis korte forklaringer på tavlen, men gode argumenterende og uddybende kommentarer, når felterne gennemgås mundtligt. Lærerens rolle handler dels om at hjælpe med at forklare de svære punkter (hvis klassen ikke kan hjælpe), dels om at reflektere eksplicit med eleverne efterfølgende over udeladte og/eller hyppigt brugte pointer i teksten.


Spørgsmålsbyt:

Eleverne stiller i grupper spørgsmål til lektien eller en artikel, der omhandler Europaudvalget og Folketingets rolle i EU’s beslutningsproces. Præciser gerne for eleverne, at de ikke skal stille spørgsmål på det redegørende taksonomiske niveau, men på det analyserende niveau (hvis det ønskes). Evt. kan de bedes starte deres spørgsmål med ”Påpeg …”, ”Påvis …”, ”Sammenlign …”, ”Forklar …” eller ”Undersøg …”. 

Når hver gruppe har skrevet 2 spørgsmål ned, bytter de med andre grupper, så de besvarer hinandens spørgsmål. Til sidst tages en runde, hvor hver gruppe fortæller hele klassen om det bedste spørgsmål, de fik, og hvilket svar de kom frem til. Forhåbentlig giver runden anledning til spændende diskussioner i hele klassen.


Kreativ tekstskrivning (læserbrev): 

Eleverne får tid til at se et uddrag fra et Europaudvalgsmøde og får evt. udleveret en artikel, der omhandler Folketingets rolle i forhold til EU’s beslutningsproces. Herefter bedes de individuelt skrive et læserbrev, hvor de skal anføre, hvorvidt de oplever Europaudvalget som en hensigtsmæssig demokratisk kontrol med regeringens politik i EU-sammenhæng. Eleverne bliver bedt om at huske at argumentere for deres holdninger.

Når læserbrevene er skrevet (ca. 20 minutter afhængig af elevtyper i klassen), inddeles klassen i grupper á 4. I hver 4-mandsgruppe læser eleverne op for hinanden, og de bliver enige om at finde det bedste læserbrev. Herefter samles klassen igen, og det bedste læserbrev i hver 4-mandsgruppe læses højt for alle. 

Forhåbentlig giver oplæsningerne anledning til gode diskussioner i klassen. Diskussionerne kan handle om, hvorfor netop dette læserbrev var godt (kriterier for gode tekster), men også om det rent faglige om Europaudvalget og Folketingets rolle.


Screencast: 

Lav to og to et screencast, hvor I forklarer, hvordan den danske EU-beslutningsproces fungerer. Anvend en model over beslutningsprocessen (tag evt. fra lektien eller benyt EU-Oplysningens animation). 

Inddrag herefter en konkret case i jeres screencast (læs om en på EU-Oplysningens hjemmeside). I kan fx bruge programmet Screencast-o-matic. Se en vejledning til programmet her Screencast-o-matic. I kan også bruge Techsmith, hvor der også er hjælp til, hvordan programmet fungerer. 

Læg jeres screencast på youtube, eller upload til klassen/læreren på jeres intranet.

 

Forslag til lektier (valg efter præferencer og boglager)

  • Hans Branner: Det politiske Europa. 3. udgave. Forlaget Columbus, 2017. Side 188-192.
  • Peter Nedergaard: Hvordan fungerer Den Europæiske Union? En grundbog om EU efter Lissabon-traktaten. 1. udgave. Columbus, 2010. Side 117-126 (der findes en 2. udgave fra 2013, men den eksisterer kun som ebog)
  • Julie Hassing Nielsen & Mads Dagnis Jensen: EUropa på vej. ”Den danske EU-beslutningsprocedure”. Systime, 2011. 
  • Jacob Langvad: Europas svære fællesskab. Columbus, 2015. 
  • Folder om Europaudvalget produceret af Folketingets EU-Oplysning: Folketingets Europaudvalg
  • Folketingets EU Oplysning: 117 spørgsmål og svar om EU. 5. udgave. December 2016. Side 84-84 (spørgsmål 72 og 73): 117 spørgsmål og svar 


Baggrundmateriale til læreren

  • Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind: Europa i forandring. En grundbog om EU’s politiske og retlige system. 3. udgave. Hans Reitzels Forlag, 2017. 
    Side 485-490 + evt. 501-502.
  • Magtudredningen: https://unipress.dk/media/14497/87-7934-803-3_europaudvalget.pdf 


Tværfaglige potentialer

Historie:
Danmarks indmeldelse i EF i 1973 (debatten om afstemningen i 1972) og oprettelsen af Markedsudvalget

Dansk:
 
Retorik (taler i Europaudvalget), avis-genrer (debatindlæg om Europaudvalget)

Mediefag:
 
Dokumentarfilm om Danmarks EU-beslutningsproces

Tysk (eller andre sprogfag):
Sammenlign den danske EU-beslutningsproces med den tyske eller andre EU-landes EU-beslutningsproces. Hvordan kontrollerer andre EU-lande deres regeringers EU-politik? 


Forslag til supplerende materiale 

Det er faktisk svært med film til dette tema. Christoffer Guldbrandtsen har lavet en fin film om valget af Herman van Rompuy, men den egner sig slet ikke til dette tema. Ellers skal vi anbefale en case, som de kan diskutere ud fra? Evt. kan vi bruge en af disse https://mediehuset-kbh.dk/eu-og-politik/? 


Forslag til opgaver og studieretningsprojekt (SRP)

Her er et forslag til en SRP med fagene historie A og samfundsfag A. Andre fag kan naturligvis også bruges i denne sammenhæng. Specielt samspil med sprogfagene kan være oplagt her.

Problemformulering:

Europaudvalget - danskernes demokratiske garant?

Problemstillinger:

  • Undersøg, hvorfor Folketinget i forbindelse med Danmarks medlemskab af EF i 1973 oprettede Markedsudvalget. Inddrag relevant kildemateriale.
  • Foretag en komparativ undersøgelse af Folketingets kontrol af Danmarks EU-politik og en tilsvarende kontrol fra et parlament i et andet EU-medlemsland.
  • Forklar i forlængelse heraf, hvilke årsager der ligger til grund for forskelle og ligheder i den nationale parlamentariske kontrol med EU-politikken. Inddrag relevant teori og empiri.
  • Diskuter, hvorvidt Folketinget har formået at bevare en reel eller bare en formel kontrol med Danmarks EU-politik i lyset af udvidelsen af det europæiske samarbejde i både dybden og i bredden. Inddrag relevant teori og empiri.

 

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37