Hvordan skal EU løse krisen?

I 2015 rejste flere end en million flygtninge og migranter ind i EU. En række politiske tiltag har bremset tilstrømningen, men presset på EU’s ydre grænser er stadig stort.

One day I will leave too - An African child looks at the vessel that one day will take him away from Africa - Fotograf franco volpato
Større


I 2015 rejste størstedelen af de flygtninge og migranter, der kom hertil, ind i EU fra Tyrkiet til enten Grækenland eller Balkanlandene. Siden har en aftale mellem EU-landene og Tyrkiet betydet, at langt færre flygtninge og migranter kan tage denne rute. Til gengæld krydser langt flere mennesker nu EU’s ydre grænse ved Italien.

Mange flygter fra krigshærgede lande som Syrien, Afghanistan og Irak, men der ankommer også mange fra fattige afrikanske lande syd for Saharaørkenen, som f.eks. Nigeria, Guinea og Elfenbenskysten.  

Politikere fra Danmark og de andre EU-lande diskuterer derfor, om EU skal håndtere tilstrømningen af flygtninge og migranter helt anderledes:

  • Skal EU fordele flygtninge på en mere solidarisk måde?

    Dublinforordning siger, at det land, som en asylansøger først ankommer til og bliver registreret i, skal behandle ansøgningen om asyl. Det er ofte i sydeuropæiske lande som Spanien, Italien og Grækenland, og derfor er presset på asylsystemet i disse lande også større end i de nordeuropæiske lande.

    Det bliver derfor diskuteret, om EU bør have en tvungen fordeling af flygtninge, så lande med god økonomi og få flygtninge skal tage flere end lande med dårlig økonomi og mange flygtninge.

    EU-Kommissionen har foreslået at justere Dublinforordningen. Kommissionen foreslår, at man i perioder med mange flygtninge kan bede EU’s medlemslande træde til og tage nogle af de flygtninge, der kommer til f.eks. Italien og Grækenland.

     

    SÅDAN SAMARBEJDER EU OM FLYGTNINGE OG GRÆNSER 

    Det europæiske grænsesamarbejde Schengen handler om at ophæve de indre grænser mellem Schengenlande mod til gengæld at have en fælles ydre grænse. Danmark deltager i dette samarbejde.

    Behandling af asylansøgere er et nationalt ansvar, men EU har et fælles europæisk asylsystem, der har fokus på fire spørgsmål:

    1. Hvilket land skal behandle en asylansøgning? Det er det såkaldte Dublinsystem, som betyder, at det land, som asylansøgeren først ankommer til og bliver registreret i, er ansvarlig for at behandle ansøgningen. Danmark deltager i dette samarbejde gennem en parallelaftale.

    2. Hvordan skal asylansøgeren modtages? Det handler om indkvartering, lægehjælp og skole til børnene. Danmark deltager ikke i den del af samarbejdet på grund af retsforbeholdet.

    3. Hvordan skal ansøgningen behandles? Det handler om frister. Danmark deltager ikke på grund af retsforbeholdet.

    4. Hvem kan opnå asyl? Danmark deltager ikke på grund af retsforbeholdet, men Danmark har også forpligtet sig til den internationale flygtningekonvention, så de europæiske og danske regler ligner hinanden.

     






  • Skal EU indgå samarbejdsaftaler om migration med flere lande?

    Efter flygtningekrisen ramte Europa i 2015, indgik EU-landene en aftale med Tyrkiet, som lagde en dæmper på strømmen af flygtninge og migranter gennem landet. Bør EU indgå lignende aftaler med lande som Libyen, Tunesien, Egypten og Marokko?

    Nogle mener, at det er nødvendigt. Andre er bekymrede for, om flygtninge og migranter vil blive behandlet ordentligt i lande, der ikke har underskrevet FN's konventioner om menneskerettigheder. Det gælder særlig i Libyen, som i de seneste år har været i en borgerkrigslignende situation. 

  • Skal EU oprette flygtningelejre i Afrika?

    I flere EU-lande, bl.a. i Danmark, diskuteres det, om EU bør oprette lejre forskellige steder i Afrika, hvor mennesker kan søge om asyl i Europa uden først at tage den farlige rejse hertil. I lejrene kan man så finde ud af, hvem der har behov for beskyttelse i Europa, og hvem, der må afvises. 

    Nogle mener, at man på den måde kan undgå, at flygtninge og migranter betaler en masse penge til menneskesmuglere, som sender dem ud på en farlig rejse over Middelhavet. 

    Andre mener, at det kan være svært at garantere sikkerhed og ordentlige forhold. Nogle mener også, at det vil få langt flere mennesker til at søge asyl i Europa.

  • Skal nødhjælpsorganisationer forbydes at samle migranter op i Middelhavet?

    Nødhjælpsorganisationer som f.eks. Red Barnet og Læger uden Grænser opererer i Middelhavet, hvor de samler nødstedte mennesker op og bringer dem i sikkerhed i Europa. 

    Det er igennem længere tid blevet diskuteret, om det får flere mennesker til at tage den farlige rejse over Middelhavet, hvis de ved, at de har en chance for at blive samlet op af en nødhjælpsorganisation og sejlet til Europa. 

    Nogle mener, at nødhjælpsorganisationernes arbejde får flere til at søge mod Europa. Andre mener, at det ikke har nogen betydning, og at det vil være inhumant, hvis organisationerne ikke må hjælpe mennesker i havsnød. 

    I 2016 druknede eller forsvandt mindst 5.022 mennesker i forsøget på at krydse Middelhavet og komme til Europa. I 2015 var tallet 3.771.

  • Skal EU hjælpe mere i nærområderne og mindre i Europa?

    Størstedelen af flygtninge fra mellemøstlige lande som Syrien og Irak kommer slet ikke til Europa, men opholder sig i nabolande som Jordan, Libanon og Tyrkiet. Faktisk er Tyrkiet det land i verden, som huser flest flygtninge.

    Bør EU tage færre flygtninge og i stedet give økonomisk støtte til nabolandene til de steder, som mennesker flygter fra, så de kan få hjælp der i stedet for at komme til Europa?

    Nogle mener, at det er en god idé, fordi man på den måde kan hjælpe flere mennesker for de samme penge. Andre mener derimod, at disse lande i forvejen har så mange flygtninge, at de ikke kan klare at tage flere.

Senest opdateret: [23.10.2017]
Sideansvarlig: Bodil Marsden

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Dagens spørgsmål
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37