Større

Lovforslag om kønskvoter

Carlsberg har som mål, at minimum 40 pct. af deres bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder. Det mål deler de med Viviane Reding, som var næstformand i Europa-Kommissionen indtil 2014. Hun førte igennem flere år ført kampagner for, at virksomheder skal vælge flere spadseresæt og færre slips ind i deres bestyrelser. Viviane Reding mener, at den manglende udnyttelse af højtkvalificerede kvinders kompetencer betyder, at man går glip af en mulighed for økonomisk vækst.  

I 2011 lovede Reding, at det var slut med høflige opfordringer: Hvis virksomhederne ikke viste resultater, ville hun komme efter dem. Året efter var der stadig kun 15 pct. kvinder i bestyrelserne, og derfor kom hun på banen med krav om, at EU skulle tvinge de største virksomheder ved hjælp af lovgivning. 

  1. Hvor enig er du i, at det er til gavn for virksomheder og samfundet generelt, at der kommer en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i virksomhedernes bestyrelser
  2. Lav øvelsen "værdilinjen" med din klasse.
  3. Læs teksterne om lovforslaget.  

Holdningskartotek

Nu ved I lidt mere om forslaget om en mere ligelig fordeling blandt køn i virksomheders bestyrelser, og I har brugt tid på at formulere jeres egen holdning til problemstillingen. Men hvad mener andre aktører, og hvorfor, og mener nogen det samme som jer? I denne opgave får I indblik i holdningsspredningen blandt en række aktører, der har udtalt sig om kønskvoter.

Løs opgaverne herunder og få overblik over holdningsspredningen og de store stridspunkter i spørgsmålet om kvoter.

  1. Gennemgå holdningskartoteket i grupper på tre. Er der noget, som overrasker jer?
  2. Placer de forskellige holdninger i holdningsgrafen.
  3. Hvor hører jeres egne holdninger til i grafen? Hvorfor?
  4. Diskuter i grupperne: Hvilke alternativer findes der til kønskvotering?

Køn og implicitte associationer

Der er forskel på mænd og kvinder, og på vores aktuelle udviklingsstade er det med til at holde menneskeheden i live. Men i visse sammenhænge er det forbudt at gøre forskellen til en ulighed. Hvert år dømmes virksomheder f.eks. for bevidst at fravælge en jobansøger på grund af køn.

Ser man på den lille andel af kvinder i de europæiske virksomhedsbestyrelser, skyldes den i følge Europa-Kommissionen bl.a. at kvalificerede kandidater fravælges ubevidst. Problemet er ifølge Europa-Kommissionen, at virksomhederne ikke vurderer mænd og kvinder ud fra de samme objektive kriterier, når de rekrutterer og forfremmer medarbejdere og vælger bestyrelsesmedlemmer. I direktivforslaget nævnes det, at der eksisterer en direkte modvilje mod at udpege kvinder til bestyrelsesposterne, og at modviljen har rod i kønsstereotyper – altså en fordomsfuld opfattelse af, at styrker og svagheder er ulige fordelt mellem mænd og kvinder.

Er du fordomsfuld?

En gruppe forskere fra Harvard University har udviklet en interessant måde at undersøge fordomme på. De har udarbejdet en simpel test til at måle bevidste og ubevidste forskelle mellem det, vi siger, og det vi gør.  Aarhus Universitet har lavet en version af testen, som du kan finde under materialer. Hvis du har lyst, kan du prøve den.

  1. Tag testen om køn.
  2. Diskuter i grupper: Hvad fortalte testen jer?
  3. Forskerne argumenterer for, at vi kan få indblik i vores egne ubevidste kønsstereotyper ved at måle, hvor hurtige vi er til at sortere ord og navne. Diskuter i grupper: ”Køber I argumentationen"?. Hvorfor/hvorfor ikke?Saml op på klassen: Hvorfor har mange lettere ved at samle mandenavne og karriereord? Tror I, det har nogen betydning for f.eks. valg af bestyrelseskandidater?

Fodbold og strukturer

Det virker måske mærkeligt at tale om fodbold i samme sætning, som man nævner kønskvoter i, for hvad har de to ting med hinanden at gøre? Sædvanligvis spiller drenge og piger ikke på de samme hold, og da slet ikke inden for professionel fodbold. Nej, de to ting har ikke en direkte forbindelse, men måske er der strukturer i fodboldens verden, der godt kan diskuteres i sammenhæng med kønskvoter. Løs opgaverne herunder. Din lærer fortæller dig, hvilket hold du skal undersøge.  

  1. Undersøg (i grupper på fire) fodboldspillernes fødselsdage fra det hold, jeres lærer tildeler jer.
  2. Del spillerne op i to grupper, alt efter hvem der er født i første halvår (1/1-30/6) og hvem der er født i det andet (1/7-31/12).
  3. Er der flest spillere på jeres hold, der er født i første halvdel af året, eller er der flest, der er født i sidste halvdel af året?
  4. Hvorfor tror I, at fordelingen af spillernes fødselsdage er, som den er?
  5. Diskuter i grupperne: Skal professionelle fodboldhold også pålægges kvoter eller målsætninger, så der er lige mange fra hvert halvår?
  6. Diskuter i grupperne: Er det samme problemstilling som med mænd og kvinder i bestyrelserne?
  7. Diskuter i grupperne: Findes der strukturer i samfundet, som gør, at der er flere mænd i virksomhedsbestyrelser?
  8. Diskuter i grupperne: Hvilken rolle spiller talent og motivation i fodbold? Og i forhold til mænd og kvinders karrierer?


Materialer til opgaven

Find den klub fra Champions Leauge, som din lærer har tildelt dig

Læs gerne artiklen: Vi overser fremtidens fodboldstjerner

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Dagens spørgsmål
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337