Sådan lovgiver EU

I EU træffer politikerne beslutninger på rigtig mange områder. Her kan du læse om tre forskellige måder at lave EU-love på og blive guidet gennem EU's lovgivningssystem af Folketingets EU-konsulent.

Hvordan lovgiver EU? 

Hvad må jeres shampoo indeholde? Hvor meget fri internet kan I bruge på ferien i Spanien? Og hvor meget told skal I betale, hvis I køber et par sneakers fra USA?

I EU træffer politikerne rigtig mange beslutninger på rigtig mange områder. Det er Europa-Kommissionen, der har serveretten. Det betyder, at det stort set kun er den, der har lov til at fremlægge lovforslag i EU. 

Europa-Kommissionens forslag skal herefter sendes videre til Ministerrådet og Europa-Parlamentet, hvor de bliver vedtaget – alt afhængig af, hvilken procedure lovforslaget skal igennem.

Video: Vigtige forskelle på lovgivningsproces

Den almindelige lovgivningsprocedure

Den mest normale - og den vigtigste - måde at træffe beslutninger på i EU er gennem ”den almindelige lovgivningsprocedure”. Den bruges, når EU vedtager størstedelen af sin lovgivning. Faktisk blev næsten 9 ud af 10 af alle lovforslag i 2009-2014 behandlet på denne måde. 

Først fremlægger Europa-Kommissionen et forslag til en lovgivning, som den sender til de folkevalgte politikere i Europa-Parlamentet og de nationale ministre i Ministerrådet. Det er nemlig dem, der skal blive enige om at vedtage lovene i denne procedure. 
Oversigt over den almindelige lovgivningsprocedure

Lovgivere mødes til uformelle forhandlinger 

Lovene kan komme igennem tre behandlinger – altså runder, hvor politikerne skal forsøge at blive enige.

De fleste love bliver dog vedtaget allerede under førstebehandlingen, fordi Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Ministerrådet mødes i uformelle forhandlinger – de kaldes triloger.

Trilogerne er lukkede, og her bliver ny EU-lovgivning forhandlet på plads, inden de skal til afstemning. I 75 pct. af tilfældene, bliver lovforslagene faktisk vedtaget allerede i første afstemningsrunde. Det gør de, fordi man ofte har mødtes i netop trilogerne for at blive enige om lovforslaget.

Oversigt over triloger i EU

Andre beslutningsprocedurer

Der findes også andre måder at vedtage love på i EU: Godkendelsesproceduren og høringsproceduren anvendes på omkring 30 politikområder.

Lovforslagene i godkendelsesproceduren handler om mange forskellige ting – lige fra indgåelsen af internationale handelsaftaler til optagelse af nye lande i EU.

Når love skal vedtages i godkendelsesproceduren, skal Europa-Parlamentet godkende forslagene, før Ministerrådet kan vedtage dem. Europa-Parlamentet kan dog ikke ændre på forslagene under selve proceduren – de kan kun nikke ja eller nej til det. Det giver dem altså retten til at nedlægge veto mod et forslag.

Oversigt over godkendelsesproceduren 

Høringsproceduren anvendes derimod kun på få områder – for eksempel hvis nye lande skal optages i eurosamarbejdet. I høringsproceduren skal Europa-Parlamentet have mulighed for at udtale sig om EU-Kommissionens forslag, inden Ministerrådet vedtager det. Det sker typisk ved, at Europa-Parlamentet vedtager en række ændringsforslag.

Ministerrådet må ikke vedtage forslaget, før høringen har fundet sted, men Ministerrådet er ikke forpligtet til at følge Europa-Parlamentets udtalelse. 

Oversigt over hoeringsproceduren

Video: Hvorfor så mange beslutningsprocesser?

Oversigt over beslutningsprocesser i EU

Hvad sker der, hvis lande er uenige?

Det er medlemslandene, der har ansvaret for at implementere og overholde EU-lovgivning - også selv om de har stemt imod lovene.  

Europa-Kommissionen kontrollerer, om et medlemsland indfører og overholder lovgivningen korrekt. Gør landet ikke det, kan Europa-Kommissionen sende en åbningsskrivelse til landet. Åbningsskrivelsen forklarer, hvorfor Europa-Kommissionen mener, at loven ikke er implementeret korrekt i landet.

Åbningsskrivelsen giver landets regering mulighed for at forklare sig, men hvis ikke landet retter ind, kan Europa-Kommissionen sende en begrundet udtalelser og i sidste ende lægge sag an mod landet ved EU-Domstolen.

Oftest indgår Europa-Kommissionen og det pågældende land et kompromis, og så slutter sagen, inden den kommer for EU-Domstolen. 

Danmark flag og EU-flag
Større

Politiske systemer er forskellige

Der er en række forskelle mellem det danske politiske system og EU’s politiske system. I Danmark kan politikerne i Folketinget vedtage love om hvad som helst, så længe de ikke strider imod grundloven. Det er ikke tilfældet i EU, som kun kan vedtage EU-love på områder, hvor medlemslandene har givet EU lov til at lovgive.

Det er også kun Folketinget, som kan vedtage love i Danmark. Og alle medlemmer af Folketinget kan fremsætte lovforslag i Folketinget. EU har derimod et tokammersystem, hvor Ministerrådet og Europa-Parlamentet i fællesskab vedtager EU-love. Samtidig kan kun Europa-Kommissionen fremsætte lovforslag. 

I Danmark skal Folketinget behandle et lovforslag tre gange, før en lov kan vedtages. I EU kan en lov behandles op til tre gange i den almindelige lovgivningsprocedure, men i de allerfleste tilfælde vedtager Ministerrådet og Europa-Parlamentet en EU-lov efter kun en enkelt lovbehandling.  

Grafik over EU's beslutningsproces 
Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337