Hvad er EFTA og EØS?

EFTA er en international frihandelsorganisation bestående af Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. EØS er et økonomisk samarbejde mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein. 

EFTA

EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning/European Free Trade Association) er en international frihandelsorganisation med fire medlemsstater:

  • Island
  • Liechtenstein
  • Norge
  • Schweiz

EFTA's baggrund

EFTA startede i 1960 som et frihandelssamarbejde mellem Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal. Grundlaget for samarbejdet var og er EFTA-konventionen også kendt som Stockholm-konventionen. EFTA blev dannet som en reaktion på EF-samarbejdet, der blev etableret i 1957.

I løbet af 1960’erne søgte Storbritannien, Danmark, Norge og Irland om medlemskab af EF, men den franske præsident, Charles de Gaulle, satte på dette tidspunkt en stopper for landenes optagelse i EF. Efter at de Gaulle var trådt tilbage i 1969, søgte Storbritannien, Danmark, Norge og Irland igen om medlemskab af EF.

Storbritannien, Danmark og Irland blev medlemmer af EF den 1. januar 1973 og forlod EFTA. Ved en folkeafstemning i Norge var der imidlertid et flertal imod medlemskab af EF, og Norge blev derfor ikke EF-medlem. I 1986 blev Portugal medlem af EF og forlod EFTA. Finland var blevet fuldt medlem af EFTA i 1986, men både Finland, Sverige og Østrig blev medlemmer af EU i 1995 og forlod dermed EFTA.

EFTA har hovedkvarter i Genève og har derudover kontorer i Bruxelles og Luxembourg. EFTA er et mellemstatsligt samarbejde i modsætning til EU som har overnationale træk.

EØS

EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) er den betegnelse, som bruges om det fælles økonomiske område, der er dannet ved EØS-aftalen mellem tre af EFTA-landene og EU. Samarbejdsområdet blev etableret 1. januar 1994. De tre EFTA-medlemsstater Norge, Island og Liechtenstein har indgået en samarbejdsaftale med EU, den såkaldte EØS-aftale. EØS-aftalen betyder at EU’s bestemmelser om det indre marked også gælder i disse lande. EØS-aftalen omfatter dog ikke EU's toldunion samt fiskeri og landbrug.

EØS-landene er altså:

  • Alle 28 EU-lande
  • Norge
  • Island
  • Liechtenstein


Schweiz

EØS-aftalen blev underskrevet i maj 1992 mellem EU og de daværende seks EFTA-lande (Østrig, Finland, Island, Norge, Sverige og Schweiz). Ved en folkeafstemning i Schweiz i 1992 stemte et flertal imidlertid nej til at indgå EØS-aftalen, som derfor først trådte i kraft i 1994 uden Schweiz. 50,3% stemte nej, mens 49,7% stemte ja, valgdeltagelsen var 79%.

Efterfølgende indledte Schweiz og EU forhandlinger om aftaler inden for syv områder. Disse aftaler blev godkendt ved en folkeafstemning i Schweiz den 6. maj 2000, og trådte herefter i kraft den 1. juni 2002. Aftalerne udgør en pakke, således at de alle trådte i kraft på samme tid, og at de alle ophører, hvis én af aftalerne ophæves.

De syv aftaler mellem EU og Schweiz vedrører fri bevægelighed for personer, luft- og landtransport, offentlige indkøb, videnskabeligt og teknisk samarbejde, gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering (gensidig anerkendelse af resultaterne af de obligatoriske procedurer for overensstemmelsesvurdering, der kræves for markedsadgang til parternes område) og handel med landbrugsprodukter.

I 2005 stemte schweizerne "ja" til ni nye aftaler med EU kaldet Bilateral II-aftalerne.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37