Hvad handler Lissabontraktaten om?

Lissabontraktatens formål er kort fortalt at justere de grundlæggende spilleregler for EU, så EU kan fungere med 28 medlemslande.

Lissabontraktaten sætter punktum for den proces, som gik i stå, da Forfatningstraktaten kuldsejlede i 2005. Justeringerne er sket med især tre mål for øje: Det skal være lettere at tage beslutninger i EU. Derfor er en række af ændringerne i Lissabontraktaten skabt med henblik på at lette beslutningsprocedurerne i EU.

Lissabontraktaten har fokus på at øge åbenhed og demokrati i EU. Det afspejles f.eks. i traktatfæstelsen af de åbne møder i Ministerrådet, i den øgede rolle for de nationale parlamenter i EU’s beslutningsproces samt i skabelsen af et ’borgerinitiativ’.

Lissabontraktaten skal gøre EU bedre i stand til at tackle globale udfordringer. Det er sket ved at give nye opgaver til den højtstående repræsentant for udenrigspolitiske spørgsmål, der bidrager til at skabe en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og repræsentere EU i verden. Denne høje repræsentant sidder både i Ministerrådet som fast formand for Udenrigsrådet og i Kommissionen som næstformand.

Mange af ændringerne, som Lissabontraktaten fører med sig, handler om institutionernes sammensætning og anvendelsen af beslutningsprocedurer. Diskussionerne bag ændringerne har handlet om magtbalancen mellem medlemslandene i det udvidede EU (f.eks. hvor mange stemmer hvert land skal have i Rådet) og de politiske visioner for EU (f.eks skal klimaændringer være en del af traktatgrundlaget). Selve traktatteksten er derfor, som ved tidligere traktatændringer, et udtryk for det kompromis, der kunne opnås mellem medlemslandene.

Lissabontraktaten adskiller sig fra Forfatningstraktaten ved bygge videre på de eksisterende traktater. Der er altså tale om tillæg og ændringer til den tidligere traktattekst og ikke en erstatning af disse. Det betyder f.eks. også, at den skrinlagte Forfatningstraktats henvisninger til EU-symboler som flag, motto og hymne mv. ikke findes i Lissabontraktaten. 

Samarbejdet om retlige og indre anliggender er et af de områder, der gennemgår den største forandring med Lissabontraktaten. Fra at være delt op i et overstatsligt samarbejde om grænsekontrol, asyl og indvandring samt et mellemstatsligt samarbejde om politi og strafferet bliver næsten hele samarbejdet nu overstatsligt. Det betyder, at EU kan vedtage regler på dette område, der gælder direkte for borgere og virksomheder i medlemslandene.

Nedenfor er en ikke udtømmende liste over væsentlige nyskabelser i Lissabontraktaten:

Udvalgte elementer i Lissabontraktaten
Ændringer hvor? Ændringer hvordan?
EU's juridiske status

EU bliver en juridisk person, dvs. at EU f.eks. kan tilslutte sig internationale aftaler.

Institutionelle ændringer:  
Europa-Parlamentet:

Lissabontraktaten fastsatte antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet til at være 751 (heraf 13 danske medlemmer) fra 2014.

Europa-Kommissionen

Oprindeligt blev antallet af Kommissærer i Lissabontraktaten fastsat til 2/3 af antallet af medlemslande fra 2014 (dvs. 18 mod 27 tidligere).

I forbindelse med forhandlingerne omkring Irlands ratifikation af Lissabontraktaten blev det dogfastsat, at hvert medlemsland fortsat skal have en kommissær - også efter 2014.

Ministerrådet

Der sker ændringer i det halvårlige roterende formandskab i Rådet, bl.a. får gruppen af Euro-lande (”Euro-gruppen”) en fast formand, og der indføres ”gruppe-formandskaber” mellem tre lande - såkaldte trioformandskaber.

Rådet får en ”højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik” også kaldet FUSP-repræsentanten, som bliver fast formand i Rådet for Udenrigsanliggender og næstformand i Kommissionen.

Det Europæiske Råd

Bliver omdannet til en EU-institution og får en fast formand, som sidder i 2 ½ år med mulighed for forlængelse endnu 2½ år (5 år i alt).

Beslutningsprocedurer:  
Fremtidige traktatændringer

Europa-Parlamentet får mulighed for at foreslå traktatændringer gennem et konvent (repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Kommissionen, nationale parlamenter og stats- og regeringscheferne). Dette konvent indkaldes ved simpelt flertal i Det Europæiske Råd. Endelige ændringer skal dog stadig besluttes på en regeringskonference (stats- og regeringscheferne).

"Passerelle" eller forenklet trattatrevisionsprocedure (ved ændring af beslutningsprocedure)

Det Europæiske Råd kan gennem enstemmighed og efter godkendelse af Europa-Parlamentet beslutte at ændre beslutningsproceduren på visse områder, f.eks. gå fra enstemmighed i Rådet til kvalificeret flertal eller gøre Europa-Parlamentet til medlovgiver. De nationale parlamenter har vetoret overfor de fleste af sådanne beslutninger.

Fælles beslutningsprocedure/den almindelige lovgivningsprocedure

Den fælles beslutningsprocedure udbredes til 45 nye områder, og bliver således ”den almindelige lovgivningsprocedure” i EU. F.eks. omfattes det meste af politi- og strafferetslige område (3. søjle hidtil). Det betyder en styrkelse af Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver med Rådet. NB: Udenrigs- og sikkerhedspolitikken forbliver i hænderne på Rådet og Det Europæiske Råd.

Budgetproceduren

Europa-Parlamentet bliver medbeslutningstager på hele budgettet.

De flerårige finansielle rammer (5-årige udgiftslofter på EU’s budget) traktatfæstes.

Flertalsafgørelser

Brug af kvalificeret flertal på 55 nye områder, især indenfor samarbejdet om politi- og straffesager (3. søjle tidligere). NB: Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik vedtages stadig med enstemmighed.

Kvalificeret flertal i Ministerrådet

Nye regler for kvalificeret flertal fra 2014 – ”dobbelt kvalificeret flertal”, dvs. at der kan opnås flertal i Rådet med 55% af medlemsstaterne og 65% af EU’s samlede befolkning. Blokerende mindretal kan udgøres af 4 medlemsstater. I en overgangsperiode 2014-2017 gælder særlige regler.

Forstærket samarbejde

9 medlemslande kan (mod 8 tidligere) deltage i et forstærket samarbejde på områder, hvor ikke alle medlemslande ønsker at deltage. Dog må forstærket samarbejde ikke skade det indre marked, forskelsbehandle etc.

EU-medlemskab

Der er fastlagt en procedure for, hvordan et medlemsland melder sig ud af EU.

Tiltag til sikring af demokrati og åbenhed:  
EU generelt

Det skrives ind i traktaten, at EU skal have en åben, effektiv og uafhængig forvaltning.

Aktindsigtsreglerne præciseres.

Ministerrådet

Det skrives ind i traktaten, at møderne i Rådet er offentlige, når forslag til lovgivning forhandles.

Nationale parlamenter

Nationale parlamenter får mulighed for at give ”gule” kort (kræver mindst 1/3 af de nationale parlamenter) og ”orange” kort (min. ½ af de nationale parlamenter) til Kommissionen, hvis et lovforslag strider mod ’nærhedsprincippet’. Får Kommissionen et gult kort, skal den genoverveje lovforslaget. Får den et orange kort kan lovforslaget stoppes af Rådet eller Europa-Parlamentet.

Charter om Grundlæggende Rettigheder

Charteret gøres juridisk bindende gennem en henvisning i traktaten og proklameres igen, men er ikke en del af traktatteksten.

"Borgerinitiativet"

Der åbnes mulighed for en direkte forbindelse mellem borgerne og Kommissionen gennem dette initiativ. Kommissionen kan overveje at fremsætte et lovforslag, hvis et initiativ har støtte fra mindst 1 million EU-borgere, der repræsenterer ”et betydeligt antal medlemsstater”.

Kompetencer:  
EU og medlemslandene

Arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene tydeliggøres. Der skelnes mellem 1) enekompetencer, f.eks. euro’en og konkurrenceregler 2) delte kompetencer, f.eks. indre marked,landbrug og miljø 3) EU-tiltag der understøtter, koordinerer eller supplerer medlemslandenes politik, f.eks. sundheds- og uddannelsespolitik.

Eksempler på nye politikker:  
Under miljøkapitlet i traktaten

Henvisning til nødvendigheden i at bekæmpe klimaforandringer.

Energi

Formål at sikre forsyningssikkerheden og energimarkedets funktion samt fremme energieffektivitet og udvikle vedvarende energikilder.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37