Sådan håndterer EU krisen

Siden 2015 har det været en topprioritet for både politikere og borgere i EU at få kontrol med tilstrømningen af flygtninge og migranter. 

Refugees just arrived from Turkey on the boat to the shore of the Greek island of Lesbos. Abandoned belongings and life jackets on the shore of the island of Lesbos, which was previously used by the refugees. November 2015 - Fotograf Aleksandr Lutcenko
Større


I 1997 trådte EU’s såkaldte Dublinforordning i kraft. Den betyder bl.a., at det land, som en asylansøger først ankommer til og bliver registreret i, skal behandle ansøgningen om asyl. Det er ofte i de sydeuropæiske lande som Spanien, Italien og Grækenland.

Derfor besluttede EU allerede i maj 2015 at oprette såkaldte hotspots eller brændpunkter i Italien og Grækenland. Her er det meningen, at asylansøgere hurtigt skal kunne blive registreret og få afgjort, om de kan blive i EU. 

Når brændpunkterne er fuldt ud funktionelle, er det planen, at man i Italien skal kunne tage fingeraftryk på op imod 2.160 mennesker om dagen, mens man i Grækenland skal kunne tage fingeraftryk på op imod 11.000 mennesker dagligt.

 

SÅDAN SAMARBEJDER EU OM FLYGTNINGE OG GRÆNSER 

Det europæiske grænsesamarbejde Schengen handler om at ophæve de indre grænser mellem Schengenlande mod til gengæld at have en fælles ydre grænse. Danmark deltager i dette samarbejde.

Behandling af asylansøgere er et nationalt ansvar, men EU har et fælles europæisk asylsystem, der har fokus på fire spørgsmål:

  1. Hvilket land skal behandle en asylansøgning? Det er det såkaldte Dublinsystem, som betyder, at det land, som asylansøgeren først ankommer til og bliver registreret i, er ansvarlig for at behandle ansøgningen. Danmark deltager i dette samarbejde gennem en parallelaftale.

  2. Hvordan skal asylansøgeren modtages? Det handler om indkvartering, lægehjælp og skole til børnene. Danmark deltager ikke i den del af samarbejdet på grund af retsforbeholdet.

  3. Hvordan skal ansøgningen behandles? Det handler om frister. Danmark deltager ikke på grund af retsforbeholdet.

  4. Hvem kan opnå asyl? Danmark deltager ikke på grund af retsforbeholdet, men Danmark har også forpligtet sig til den internationale flygtningekonvention, så de europæiske og danske regler ligner hinanden.

 




 

EU vil fordele flygtninge 

Da tilstrømningen af flygtninge og migranter for alvor ramte Europa i 2015, nåede EU også en erkendelse af, at man måtte hjælpe Italien og Grækenland, som stod med et meget stort antal flygtninge. 

Derfor besluttede EU i maj og september 2015, at i alt 160.000 flygtninge på 2 år skulle fordeles fra Italien og Grækenland til EU’s andre medlemslande. I juni 2017 var det dog kun lykkedes at fordele knap 21.000 af de i alt 160.000 flygtninge.

Danmark er ikke en del af aftalen på grund af det danske retsforbehold, og derfor skal ingen af de 160.000 flygtninge omfordeles til Danmark.

 

HVAD ER OMFORDELING OG GENBOSÆTNING?

Omfordeling: Overførsel af en person, der har søgt asyl, fra det EU-land, der har ansvaret for at behandle vedkommende sag, til et andet EU-land.

Genbosætning: Når fordrevne personer med et klart behov fra asyl overføres fra et land uden for EU til et EU-land. FN udpeger personer, der har et særligt behov for beskyttelse. 

 

Samtidig besluttede EU i juli 2015 at genbosætte flere end 22.000 flygtninge fra lande uden for EU på 2 år. EU-landene kan selv vælge, om de vil vil være med i aftalen, og Danmark har sagt ja til at tage imod 1.000 flygtninge. Pr. 1. juni 2017 er det lykkedes at genbosætte 16.419 mennesker ud af mere end 22.000, der skal genbosættes i hele EU.

Aftale med Tyrkiet skal standse flygtningestrøm

Tyrkiet er det land i verden, som huser allerflest flygtninge, og mange af de flygtninge og migranter, som i 2015 kom til Europa, rejste gennem Tyrkiet. Derfor lavede EU-landene i november 2015 en aftale med Tyrkiet for at standse tilstrømningen af flygtninge og migranter til EU ad den vej. Aftalen skulle også forhindre menneskesmugling.

Aftalen går bl.a. ud på, at Tyrkiet skal gøre mere for at stoppe flygtninge og migranter i at rejse ulovligt ind i Europa gennem Tyrkiet. Til gengæld får landet 3 mia. euro fra EU. 

EU har desuden givet Tyrkiet et løfte om at arbejde for, at tyrkiske statsborgere kan rejse ind i EU uden visum og om, at man vil genoptage arbejdet med at gøre det muligt for Tyrkiet at blive medlem af EU – Tyrkiet og EU har forhandlet om tyrkisk medlemskab siden 2005.

Aftalen betyder også, at EU og Tyrkiet har lavet en slags 1:1-ordning. Den går ud på, at hvis EU sender en syrisk flygtning, som er kommet til Europa på en ulovlig måde, tilbage til Tyrkiet, kan Tyrkiet sende en af landets mange syriske flygtninge til Europa. På den måde håber EU at kunne stoppe for den ulovlige migration og samtidig være med til at hjælpe syriske flygtninge.

EU-lande indfører midlertidig grænsekontrol

Flere EU-lande har gjort meget for at bremse antallet af flygtninge og migranter, der rejser over landets grænser. 

Blandt andet har Danmark, Østrig, Tyskland, Sverige og Norge indført midlertidig grænsekontrol, selv om alle lande er med i Schengensamarbejdet.

Schengensamarbejdet er et politisk samarbejde, hvor de deltagende lande fjerner grænsekontrollen inden for zonen, så der kun er en stor ydre grænse, der skal kontrolleres.

Tidslinje: Sådan har EU tacklet flygtninge- og migrantkrisen

  • 1985: Den første udgave af Schengensamarbejdet, som ophæver de indre grænser mellem de lande, der deltager i samarbejdet, underskrives. På dette tidspunkt deltager kun Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg. Siden træder flere lande til. I dag er 22 EU-lande og 4 lande uden for EU med i aftalen.

  • 1997: Den første udgave af EU’s Dublinforordning træder i kraft. Aftalen går bl.a. ud på, at hvis en asylansøger rejser ind i EU, er det det land, som personen først bliver registreret i, der har ansvaret for at behandle anmodningen om asyl.

  • 2004: Frontex, Europas grænseagentur, oprettes. Frontex har til opgave at koordinere EU’s medlemslandes kontrol af EU’s ydre grænser.

  • 2005: EU søsætter de første Frontex-operationer for at stoppe tilstrømningen af migranter til EU gennem Spanien.

  • 2006: Spanien begynder at bygge et højt hegn rundt om de spanske enklaver i Nordafrika ved navn Ceuta og Melilla for at holde afrikanske migranter ud. EU støtter projektet økonomisk.

  • April 2015: Næsten 30.000 flygtninge og migranter ankommer til Europa via Middelhavet. Det er 10.000 flere end samme tidspunkt året før. Herefter stiger antallet af flygtninge og migranter, som ankommer til Europa, dramatisk.  

  • Maj 2015: EU-Kommissionen vedtager en ny dagsorden for migration og forpligter sig til at sætte ind over for flygtningesituationen. Man vil bl.a. oprette såkaldte hotspots i de lande, der modtager flest flygtninge og migranter, nemlig Italien og Grækenland. Her skal EU-ansatte finde ud af, hvem der er flygtninge, og hvem der er migranter. Flygtninge får mulighed for at søge asyl i EU, mens migranter tilbagesendes. Samtidig bliver man enige om at fordele 40.000 flygtninge fra Italien og Grækenland til resten af EU.

  • 2. september 2015: Billedet af den 3-årige dreng Alan Kurdi, som er druknet i Middelhavet på vej mod Europa, går verden rundt og er med til at gøre flygtningekrisen konkret for mange mennesker i Europa.

  • September 2015: EU-Rådet bliver enige om over 2 år at fordele yderligere 120.000 flygtninge, der opholder sig i Italien og Grækenland, til resten af EU’s medlemslande. Det tal skal lægges oven i aftalen fra april. I maj 2017 var 18.418 flygtninge blevet fordelt. Danmark er ikke med i aftalen på grund af retsforbeholdet.

  • November 2015: EU-landene og Tyrkiet vedtager en fælles handlingsplan. Det betyder, at Tyrkiet skal forsøge at stoppe tilstrømningen af migranter til Europa gennem Tyrkiet. Til gengæld får landet økonomisk støtte på 3 mia. euro. Samtidig lover EU igen at arbejde for, at Tyrkiet en dag kan blive medlem af EU, og at tyrkiske statsborgere en dag kan rejse ind i EU uden først at søge visum.

  • 4. maj 2016: EU-Kommissionen fremlægger sine planer om at forny Dublinforordningen. Det skal bl.a. være muligt at give bøder til lande, som ikke tager imod flygtninge fra andre EU-lande (forslaget om omfordeling).

  • 6. juli 2017: Europa-Parlamentet beslutter at sætte en stopper for arbejdet med at give Tyrkiet EU-medlemskab, hvis den tyrkiske regering beslutter sig for at ændre landets forfatning, sådan som en tidligere folkeafstemning har lagt op til.

    Kilder: eu.dk, UNHCR.org og Europa-Kommissionen.

Senest opdateret: [23.08.2017]
Sideansvarlig: Bodil Marsden

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37