Danmark og flygtningekrisen

Hvordan påvirker EU den måde, som Danmark kan handle på i en flygtningekrise, og hvor mange af EU's initiativer er vi med i?

SONY DSC
Større


Antallet af migranter, der kom ulovligt til Europa, toppede i 2015. Dette år søgte flere end 21.000 mennesker asyl i Danmark.

De mange asylansøgere var rejst op gennem Europa uden at blive registreret i det første EU-land, de ankom til, som reglerne egentlig foreskriver. EU’s Dublinforordning siger nemlig, at det land, som en asylansøger først ankommer til og bliver registreret i, skal behandle ansøgningen om asyl. 

Danmark indførte derfor midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland. Derfor skulle asylansøgere, som man registrerede ved den dansk-tyske grænse, søge asyl i Tyskland i stedet for i Danmark.

Allerede året efter faldt antallet af asylansøgere til 6.200, dvs. mindre end en tredjedel af, hvad det var i 2015.

Flygtningekrisen var en ekstraordinær situation

Danmark er ellers med i det, der hedder Schengen. Det betyder, at de lande, der er med i Schengensamarbejdet, ophæver deres grænsekontrol, så det kun er en stor grænse rundt om landene, der skal bevogtes.

Det er dog tilladt, at lande i Schengensamarbejdet kan indføre midlertidig grænsekontrol i helt ekstraordinære situationer. Det fik Danmark lov til, og den 4. januar 2016 indførte Danmark midlertidig grænsekontrol mod Tyskland.

Man må dog kun indføre grænsekontrol i et halvt år, og derefter skal man igen have tilladelse, hvis man fortsat vil have grænsekontrol til et andet Schengenland. Danmark fik senest tilladelse til at forlænge grænsekontrollen mod Tyskland den 11. maj 2017. Schengenkonventionen siger, at genindførsel af midlertidig grænsekontrol kun må vare i maksimalt 2 år.

Ud over Danmark har også Schengenlandene Østrig, Tyskland, Sverige og Norge indført midlertidig grænsekontrol.

Danmark kan sige nej til tvungen omfordeling

Dublinforordningen siger, at det land, som en asylansøger først ankommer til og bliver registreret i, skal behandle ansøgningen om asyl.

De sydeuropæiske lande – især Grækenland og Italien – får rigtig mange asylansøgere. Derfor besluttede EU i 2015, at 160.000 flygtninge skulle fordeles fra Grækenland og Italien til resten af EU’s medlemslande for at hjælpe de to lande med at håndtere presset. Denne ordning valgte Danmark dog at sige nej til. Det var muligt på grund af det danske retsforbehold. 

Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark på en række områder står uden for det politiske samarbejde i EU. Retsforbeholdet betyder bl.a., at når EU laver asylpolitik, gælder de fælles regler ikke for Danmark.

Danmark kan sige nej til ny Dublinforordning

Efter tilstrømningen af flygtninge og migranter i 2015 har EU-Kommissionen også foreslået at opdatere Dublinforordningen. Kommissionen foreslår bl.a. at gøre det sværere for lande bare at lade flygtninge og migranter rejse igennem og videre til det næste land uden at registrere dem. 

EU-Kommissionen ønsker også at gøre det lettere at fordele flygtninge til andre EU-lande, hvis et EU-land modtager rigtig mange.

Hvis den nye Dublinforordning bliver vedtaget, vil den være dækket af Danmarks retsforbehold.  

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37